Hjælp til ECO-Nøgletal til Internet NIRAS A/S
Buchwaldsgade 35, 3
5000 Odense C
T: 6312 5090
E: eco@niraskon.dk
W: www.niraskon.dk

For at få det fulde udbytte af ECO-Nøgletal til Internet kræves der en skærmopløsning på minimum 800 x 600. Ellers vil man ikke kunne se alle tabelkolonnerne på en gang.

Hvis du har problemer med at du hele tiden får vist de samme nøgletal, kan det skyldes problemer med Microsoft Internet Explorer. Læs mere i afsnittet "Information Om Internet Explorer".

Der kan kun fås adgang til kommunens nøgletal ved hjælp af det kodeord, der er sendt på e-mail til kommunen.

I hovedmenuen vælges i venstre side, hvilke "faneblade" og tabeller, man ønsker at slå op i.
Hovedmenuen starter altid med at vise tabellerne fra det seneste år, kommunen har abonneret på ECO-Nøgletal til Internet. Men hvis kommunen har abonneret på ECO-Nøgletal til Internet i flere år kan der altid i årstals-boksen i øverste højre hjørne skiftes mellem de forskellige abonnementsår.

For det valgte år vises i venstre side af hovedmenuen, hvilke faneblade og tabeller, der er tilgængelige. Hvis man har valgt at se nøgletal for det aktuelle år, vil menuen kun indeholde de  tabeller, der på det pågældende tidspunkt er "udsendt". Hvis der endnu ikke findes tabeller under et givet faneblad, vil det pågældende faneblad ikke blive vist i menuen. Efterhånden som tabellerne i ECO-Nøgletal opdateres, bliver valgmulighederne i menuen tilsvarende udvidet.

Der er mulighed for at modtage en nyhedsmail, hver gang nøgletallene bliver opdaterede. Dette kan tilmeldes under "kontoindstillinger"  i øverste højre hjørne under årstalsboksen.

Hvis kommunen abonnerer på Grafikmodulet vil dette komme på i hovedmenuen som menupunkt 10. Grafik. Klikkes på dette menupunkt, ændres menuen til at vise tilgængelige grafikfiler. Man kommer tilbage til den normale menu med nøgletalstabeller ved at klikke på menupunkt 10. igen.

Når man vælger en bestemt tabel i hovedmenuen, åbnes der et nyt vindue, hvor tabellen vises. Man kan klikke over på vinduet med hovedmenuen uden at lukke det netop åbnede vindue med nøgletal og herefter vælge en ny tabel og på denne måde have to (eller flere) nøgletalsvinduer åbne på samme tid. Man kan naturligvis også altid komme tilbage til hovedmenuen ved at lukke det nye vindue igen.

alle nøgletalstabeller er der i tabellens overskrift et link til generelle oplysninger, kilder, definitioner mv. for tabellen.
På alle tabeller med nøgletal for en sammenligningsgruppe, er der desuden et direkte link til listen over sammenligningskommuner i hovedet af den kolonne, hvor der står "Smln. gruppen".
Læs mere i afsnittet "Links i tabeller".

For at komme tilbage til en tabel efter man har set generelle oplysninger, kilder mv. eller sammenligningskommuner, skal man bruge browserens tilbage-knap.

Nederst i hovedmenuen er der altid mulighed for at vælge at se den tekniske vejledning til ECO-Nøgletal eller den side med hjælp, du læser i netop nu. Du kan også her se den nyeste udgave af den tekniske vejledning til ECO-Nøgletal.

I højre side af hovedmenuen er der et link til nyheder mv. på www.eco.dk, herunder også den "landsgrafik", som vi har lagt på vores hjemmeside.



ECO-Nøgletal til Internet og Excel 2000 (eller nyere).

Nøgletallene i ECO-Nøgletal i ECO-Nøgletal til Internet er oprindeligt baseret på Excel 2000-filer, og kan derfor også uden det store besvær hentes ind i Excel igen og viderebearbejdes. Da tabellerne i ECO-Nøgletal til Internet bliver præsenteret ved hjælp af "ASP-teknik" kan nøgletalstabellerne dog ikke hentes DIREKTE ind i Excel. Istedet skal følgende procedure følges i Internet Explorer, når man har åbnet en tabel i ECO-Nøgletal til Internet og ønsker at redigere den i Excel:

1. Vælg Filer, Gem som

2. Ved Filnavn skrives dit eget filnavn i stedet for visdata.asp, f.eks. "tabel610"  

Ved Filtype vælges: Webside, fuldstændig (*.htm, *.html)"
   
Ved Tegnsæt vælges: Vesteuropæisk (Windows)"

Herefter klikkes på GEM og tabellen bliver gemt (Internet Explorer tilføjer selv .htm efter filnavnet, så f.eks. vil "tabel610" blive gemt som "tabel610.htm") 

3. Herefter er der to muligheder for at hente den netop gemte html-fil ind i Excel:

3a. Åbn Excel og åbn den gemte fil inde fra Excel

3b. Åbn den gemte fil i Internet Explorer og klik derefter på den knap i den øverste menubjælke, der hedder "Rediger med Microsoft Excel for Windows".



Linkene til bagside og sammenligningsgruppe vil naturligvis ikke virke, når nøgletalstabellen er hentet ind i Excel.



Information Om Internet Explorer
Links i tabeller
Tilbage til ECO-Nøgletal til Internet